Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Politi og beredskab massivt til stede i Tilst

Opdatering klokken 17.47: Østjyllands Politi har afsluttet undersøgelsen på stedet. Der er intet fundet - i stedet er et barn fra Nordsjælland under afhøring, mistænkt for at have indgivet truslen. 

Østjyllands Politi og Brandvæsen er lige nu massivt til stede på Haurumsvej i Tilst. 

Det bekræfter Østjyllands Brandvæsen over for TV2 Østjylland. 

Brandvæsnet vil ikke komme nærmere ind på, hvorfor man er til stede på adressen, men henviser i stedet til politiet. 

TV2 Østjylland arbejder på en kommentar fra Østjyllands Politi. 

Billeder fra stedet bekræfter, at det er et ammunitionsrydningshold fra Forsvaret, der er på stedet. 

Læs også

Barn mistænkt for bombetrussel: - Det har konsekvenser